Jeg er efterhånden blevet mere og mere opmærksom på, hvor heldig jeg har været, da man delte sagsbehandlere og socialrådgivere ud. Der er intet pres og igår ringede min socialrådgiver tilbage efter et møde, da hun syntes vi afsluttede vores samtale så brat, så hun ville lige sikre sig at jeg var ok. Det er sgu da omsorg for klienten.
Så kan det godt være jeg synes de ligner børn, jeg er også blevet gammel kælling, men de kan deres kram. Jeg føler mig fuldstændig tryg.
En spændende onsdag udviklede sig efter min telefonsamtale med socialrådgiveren. Jeg skulle kontakte Kvindemuseet og lave en samtale-aftale. Den kom i stand kl.15. Var en god oplevelse, så der begynder jeg 1.april. Jeg glæder mig.
Senere stod den så på Kviiis på Blender. Det er altid en hyggelig aften. Søde mennesker (også modstanderne) hvor latteren ligger som en forløsende faktor over det hele og hvor de gode snakke kommer frem i pauserne og når man lige skal have en sidste godnat øl.
En god dag !!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar